Slagtilfælde og dysfagi

Mennesker med dysfagi kan have svært ved at indtage tilstrækkeligt med energi og protein, især hvis de frygter at få maden galt i halsen og derved mister lysten til at spise. Dette øger risikoen for sygdomsrelateret underernæring.

Slagtilfælde og dysfagi

Slagtilfælde opstår almindeligvis som følge af en blodprop i hjernen, men kan også skyldes en hjerneblødning. Slagtilfælde rammer en betydelig del af den danske befolkning, og er således et folkesundhedsproblem af væsentlig størrelse (1).

Mange mennesker med slagtilfælde vil i den akutte fase udvikle synkebesvær, også kaldet dysfagi (1). Dysfagi kan af patienten opleves som en ubehagelig tilstand, og øger samtidigt risikoen for bl.a. aspiration, lungebetændelse (2) og sygdomsrelateret underernæring (3). Derudover er dysfagi associeret med øget dødelighed inden for de første tre måneder, samt institutionsanbringelse senere hen (1).

Ernæringens betydning

Mennesker med dysfagi kan have svært ved at indtage tilstrækkeligt med energi og protein, især hvis de frygter at få maden galt i halsen og derved mister lysten til at spise (3). Sygdomsrelateret underernæring øger risikoen for komplikationer og mortalitet (se sygdomsrelateret underernæring), og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at mennesker med dysfagi får opfyldt deres energi- og ernæringsbehov på trods af deres sygdomstilstand.

Dansk Selskab for Apopleksi anbefaler, at mennesker som har dysfagi ved indlæggelsen ernæres via en naso-gastrisk sonde, og at denne anlægges hurtigst muligt(1). Hvis mennesker med dysfagi modtager ernæring peroralt, er det vigtigt, at kostens konsistens tilpasses, således at maden er tygge-/synkevenlig (1). Tygge-/synkevenlig kost gør synkeprocessen lettere, og benyttes derfor til at reducere risikoen for de negative følger af dysfagi. (4)

Er du sundhedsfagligt personale?

Nutricias ernæringsprodukter er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

Læs mere om vores produkter.

Til vores produkter

Referencer

(1) Dansk Selskab for Apopleksi, Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi, version 3, København: 2012

(2) Singh S & Hamdy S. Dysphagia in Stroke. Postgrad Med J 2006;82(968):383–391

(3) Foley NC, et al. A review of the relationship between dysphagia and malnutrition following stroke. J Rehabil Med 2009;41(9):707-713.

(4) Penman JP & Thomson M. A Review of the textured diets developed for the management of dysphagia. J Hum Nutr Diet 1998;11:51–60