Ernæringsscreening i kommunerne

ErnæringsVurderingsSkemaet (EVS) er et valideret værktøj til ernæringsscreening i primær sektoren. EVS er udviklet af Socialstyrelsen, og har siden 2013 været anbefalet af Sundhedsstyrelsen til brug i kommunerne. Ældres funktionsevne og evne til at klare sig selv forringes af selv et lille vægttab, og det er derfor vigtigt at forebygge og behandle dårlig ernæringstilstand blandt ældre. EVS understøtter en målrettet tværfaglig ernæringsbehandling til ældre, som har gavn af det.

Første ernæringsvurdering af den ældre bør finde sted ved indflytning i plejebolig eller ved visitation til hjemmehjælp, madservice eller hjemmesygeplejerske. Terminale ældre skal som udgangspunkt ikke vurderes.

EVS udfyldes så vidt muligt sammen med den ældre.

Gennem et simpelt pointsystem identificeres den ældre i én af kategorierne:

• Uden for ernæringsmæssig risiko (0 point)
• I risiko for dårlig ernæringstilstand (1 point)
• Har gavn af ernæringsindsats (2 point)

Hvis den ældre er i risikogruppe eller har gavn af ernæringsindsats, kan værktøjerne i EVS bruges til at lave en handleplan. Ernæringsindsatsen skal efterfølgende evalueres jævnligt vha. evalueringsskemaet og justeres såfremt der ikke ses fremgang.

Hvis det ikke er muligt at indhente information om den ældres vægt, spisevaner og risikofaktorer, gives automatisk 2 point, indtil det kan undersøges, om den ældre får dækket sine ernæringsbehov

Ernæringsscreening i hospitalssektoren

Ernæringsscreeningsskemaet fra sundhedsstyrelsen (NRS-2002) er et valideret værktøj til ernæringsscreening på sygehuse. Det skønnes, at ca. 30 % af patienterne på danske sygehuse er underernærede, og ca. 20 % er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen. Der er god evidens for, at en målrettet ernæringsindsats til disse patienter forbedrer det kliniske forløb.

Alle patienter, som ikke er i terminalt forløb, bør screenes ved indlæggelsen.

Ernæringsscreening består af en primær og en sekundær screening, samt en efterfølgende behandlingsplan og vurdering af resultatet. Den primære screening består af fire simple spørgsmål, og bør foretages inden for de første 24 timer efter indlæggelse. Såfremt patienten screenes positivt, foretages den sekundære screening, hvor der indhentes oplysninger om BMI, nyligt vægttab, nyligt kostindtag samt sværhedsgrad af sygdom. En efterfølgende behandlingsplan lægges for patienter, som er indlagt i over to dage.

Endeligt foretages en vurdering af resultatet på baggrund af kostindtag og vægt. Behandlingsplanen justeres og monitoreringen genoptages efter behov. Ved tilstrækkeligt kostindtag og vægt gentages den sekundære screening for at vurdere, om patienten stadig er i ernæringsmæssig risiko. Er patienten ikke længere i risiko, foretages en ugentlig re-screening.

Ernæringsscreening skridt for skridt

Ernæringsscreeningsdokumentet fra Sundhedsstyrelsen med værktøjerne kan downloades herunder.

Ernæringsscreeningen består af fire hovedelementer:

1. Primær screening – Se tabel 3.2
2. Sekundær screening – Se tabel s. 13
3. Behandlingsplan – Se tabel s. 15
4. Vurdering af resultat

Flowdiagram til screening, behandling og journalisering:

– Se flowdiagram på s. 9