Kræft og ernæring

Vægttab ved kræft

Kræftsygdom i sig selv samt behandling af sygdommen sætter kroppen på hårdt arbejde, hvilket betyder, at den har brug for mere næring end normalt. Man kan derfor opleve et vægttab, selvom man spiser det samme, som man plejer. Når man taber sig i forbindelse med kræft, mister man både fedt fra fedtdepoterne men man mister især også protein fra musklerne. Vægttab og tab af muskelmasse kan gå ud over funktionsniveauet, nedsætte immunsystemet, øge risikoen for f.eks. komplikationer og infektioner, og kan føre til, at man bliver mere træt og uoplagt. Opretholdelse af kropsvægt og muskelmasse er vigtigt for, at kemo- og strålebehandling, operative indgreb mv. kan gennemføres som planlagt.

Appetitten er ikke altid lige så høj som næringsbehovet, når man har kræft. Mange patienter med kræft mister appetitten, får kvalme og madlede, hvilket gør det svært at spise tilstrækkeligt. Det kan derfor være en god idé at spise næringstætte fødevarer med højt indhold af energi og protein, således at man ikke behøver at indtage store mængder mad for at dække næringsbehovet.

Energi og protein

Energi kaldes også for kilokalorier (kcal) eller kilojoule (kJ) og udgør det brændstof, som kroppen skal bruge, for at kunne fungere. Energi kommer fra kulhydrat, fedt og protein. Fedt er det næringsstof, der bidrager med mest energi, og det kan derfor være en fordel at spise mad med meget fedt, som f.eks. smør, olie og fløde.
Protein er essentielt for at opbygge og vedligeholde musklerne. Når man har kræft, kan man have brug for op til dobbelt så meget protein for at bevare styrken. Protein findes især i æg, kød, fjerkræ, fisk samt mælk og mælkeprodukter, som f.eks. ost, skyr og yoghurt.
Hvis man har svært ved at få dækket sit behov for energi og protein gennem almindelig mad, kan lægen eller diætisten anbefale at man supplerer med medicinske ernæringsdrikke.

Medicinske ernæringsdrikke

Medicinske ernæringsdrikke er fødevarer udviklet til særlige medicinske formål og kaldes også hyppigt for proteindrikke, energidrikke eller tilskudsdrikke. Det er dog vigtigt at skelne disse fra almindelige (protein)drikke fra supermarkedet, som ikke tilhører kategorien af fødevarer til særlige medicinske formål. Medicinske ernæringsdrikke fra Nutricia indeholder energi, protein, kulhydrat og fedt samt alle de essentielle vitaminer og mineraler i et lille volumen. De er derfor gode som supplement til den almindelige kost, når man har svært ved at imødekomme sit næringsbehov gennem almindelig mad. Medicinske ernæringsdrikke kan således være medvirkende til, at man bevarer styrken til at komme godt igennem sygdoms- og behandlingsforløbet. Nutricia tilbyder et bredt sortiment af medicinske ernæringsdrikke i forskellige smagsvarianter. Nutridrink Compact er fuldgyldige ernæringsdrikke, hvilket betyder, at de kan bruges som eneste kilde til ernæring. Nutridrink Compact Protein er supplerende ernæringsdrikke med øget proteinindhold til patienter med øget proteinbehov. Læs mere om Nutridrink her. Lægen kan ordinere medicinske ernæringsdrikke fra Nutricia. Medicinske ernæringsdrikke kan købes på apoteket eller hos Nutricia Direkte. Tal med din læge eller diætist hvis du oplever vægttab i forbindelse med sygdom. 

Sygdoms- og behandlingsrelaterede smagsforandringer

Kræftsygdom i sig selv, men også kemoterapi, strålebehandling eller ordineret medicin kan føre til, at maden smager anderledes, end den plejer. Kræftpatienter kan f.eks. opleve bitter og metallisk smag i munden, kvalme og mundtørhed. Nogle kræftpatienter føler, at de skal tilføje flere krydderier til maden, fordi den smager mindre intenst, mens andre bliver hypersensitive over for smag og lugt. I samarbejde med kræftpatienter har Nutricia udviklet tre Nutridrink Compact Protein smagsvarianter for at imødekomme patienter, som oplever smagsforandringer, og som har svært ved at få dækket næringsbehovet via den almindelige kost. Disse er:

  • Cool rød frugtsmag, som indeholder kølende mentol
  • Hot tropisk ingefærsmag, som indeholder varmende komponenter fra chili.
  • Neutral, som har en mild og neutral smag

Hvis man har kræft og oplever smagsforandringer, og hvis lægen eller diætisten har anbefalet medicinske ernæringsdrikke, kan det være en idé at prøve disse tre smagsvarianter.

Pårørende til en patient med kræft

Omgivelserne kan have betydning for, hvor meget en patient med kræft spiser. Er man pårørende til en kræftpatient kan man hjælpe patienten ved at holde fokus på vægten og næringsindtaget. Det er dog vigtigt, at man som pårørende ikke kommer til at lægge et unødigt pres på patienten, således at appetitten falder yderligere. En god idé er at skabe en positiv stemning omkring måltiderne som fremmer indtaget af mad. Dette gælder både hovedmåltider og mellemmåltider, hvad end de består af almindelig mad eller medicinske ernæringsdrikke.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til ernæring i forbindelse med kræftsygdom, er du velkommen til at kontakte vores kliniske ernæringsrådgiver Marie Djurhuus på hverdage mellem kl. 08.00 – 16.00.

Telefon: 7021 0709
E-mail: diaetist@danone.com