Hvordan forbedres tolerancen?

Når man begynder på sondeernæring, kan det tage nogle dage, før kroppen tilpasser sig den nye ernæringsrutine, og sommetider kan der opstå intolerance. Ud over selve sondeernæringen er medicin, hygiejne og indgivelseshastighed blandt almindelige årsager til toleranceproblemer hos sondeernærede patienter (1,2).
Det er vigtigt at identificere og håndtere årsagen til intolerance, så patienten kan få tilført den nødvendige mængde ernæring. At dække det ernæringsmæssige behov hos patienter i risiko for underernæring kan have positiv indflydelse på behandlingsresultatet og rehabilitering (3).

Nutricias ernæringsprodukter er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

Ved at hjælpe dine patienter med at opnå god tolerance, yder du den bedste pleje

Gastrointestinal (GI) intolerance kan forekomme både i den øvre- og nedre del af mavetarmkanalen. Øvre GI-intolerance kan manifestere sig som kvalme samt ubehag i ventriklen og er ofte forårsaget af nedsat ventrikeltømning. Diarré og obstipation er signifikante bivirkninger af nedre GI-intolerance og kan forårsage meget besvær for både patient og sundhedspersonale. 4,5

Intolerance i den øvre del af mavetarmkanalen

Intolerance i den øvre mavetarmkanal under indgivelse af sondeernæring, ofte identificeret som stor mængde af gastrisk restvolumen (GRV) eller opkastning, er almindelig. Stor mængde af GRV kan skyldes for hurtig indgivelseshastighed, nedsat ventrikeltømning eller andre problemer i fordøjelsessystemet. Stor mængde af GRV kan resultere i forsinkelse eller ophør af sondeernæring, og hvis der ikke tages højde for dette, kan det føre til nedsat næringsindtagelse, der kan medvirke til et dårligere klinisk forløb for patienten. 6

Toleranceproblemer kan opstå af flere årsager. Det er vigtigt at overveje faktorer som medicin, administration og hygiejne, inden man beslutter at skifte sondeernæringsproduktet. 2

Intolerance i den nedre del af mavetarmkanalen

I dette afsnit vil vi liste de mest almindelige årsager til diarré og obstipation hos patienter, der får sondeernæring.

Problemer i den nedre mavetarmkanal som fx diarré er ofte et resultat af mange forskellige faktorer såsom;

  1. Administration af sondeernæringen:

    • For hurtig indgivelse
    • Temperaturen på sondeernæringen

  2. Andre indtag:

    • Antibiotika
    • Anden medicin (især sorbitolholdigt)

  3. Dårlig hygiejne, der fører til kontaminering

  4. Patienters medicinske status:

    • Fødevareintolerance eller allergi
    • Selve sygdommen
    • Diarré som følge af sygdomsrelateret underernæring, hypoalbuminæmi

  5. Produktets indhold og sammensætning:

    • Mangel på kostfibre

Inden det besluttes at skifte sondeernæringsprodukt, anbefales det at tjekke ovennævnte liste og sikre, at ingen af disse faktorer kan være årsag til diarréen.

Det kan anbefales at benytte en ernæringspumpe for en mere kontrolleret indgivelse. I de fleste tilfælde kan det anbefales at fortsætte med sondeernæringen på trods af diarré, da kroppen vil optage mere næring end, hvis det undlades at give sondeernæring. Dette kan være afgørende for patientens forløb.
Dette betyder ikke, at diarré skal tolereres eller ignoreres – forebyggelse og behandling skal håndteres samtidigt med fortsættelse af sondeernæring. Der bør altid tages hensyn til patienten individuelle behov.

Intolerance i den nedre mavetarmkanal kan også resultere i obstipation. Årsagerne til dette kan variere:

  • Sygdommen
  • Begrænset væskeindtag
  • Medicin
  • Begrænset fysisk aktivitet
  • Manglende indtag af kostfibre

Det anbefales at tjekke, at ingen af disse faktorer er årsager til obstipation, før man beslutter at skifte sondeernæring. Fibre er vigtige, og hvis patienten får en fiberfri sondeernæring, kan det anbefales at skifte, såfremt fibre ikke er kontraindikeret.

Opstart af sondeernæring

Mængden af sondeernæring og indgivelseshastigheden, der kan tolereres, er individuel. Derfor er det vigtigt at lave en individuel plan for opstartsfasen samt overvåge og dokumentere kontinuerligt. Risikoen for refeeding syndrom bør vurderes. Refeeding syndrom er en alvorlig komplikation hos meget underernærede patienter eller patienter med lavt næringsindtag over en periode.
Refeeding syndrom kan forekomme, når sondeernæring eller parenteral ernæring optrappes for hurtigt, og det kan forårsage højresidig hjertesvigt, lungeødem, arytmi samt metaboliske komplikationer. 7

Derfor er det vigtigt altid at evaluere patientens ernæringsstatus og lave en opstartsplan, hvor enhver risiko for refeeding er vurderet.8 Hvis patienten er i risiko for refeeding, er det nødvendigt med en langsom opstart med tæt monitorering af elektrolytter.

Her er nogle eksempler på opstartsplaner. Opstartsplaner skal altid være baseret på individuelle behov og lokale retningslinjer.

Nutrison

Nutricia har et stort udvalg af Nutrison sondeernæring med en unik proteinblanding og multifiberblanding, der dækker de forskellige ernæringsmæssige behov fra hospital til hjem.

Nutrison Protein Plus Multi Fibre

Nutrison Protein Plus Multi Fibre

Ernæringsmæssig fuldgyldig sondeernæring til patienter med et øget proteinbehov. Indeholder kostfibre. Tilsat fiskeolie. Glutenfri og laktosefattig.

Læs mere
Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre

Ernæringsmæssig fuldgyldig sondeernæring til patienter med et øget energi- og proteinbehov. Indeholde kostfibre. Tilsat fiskeolie. Glutenfri og laktosefattig.

Læs mere

Referencer
  1. Bischoff SC et al., ESPEN guideline on home enteral nutrition, Clinical Nutrition, 2020;39(1):5-22
  2. Blumenstein et al. Gastroenteric tube feeding: Techniques, problems and Solutions. World J Gastroenterol. 2014;20(26): 8505-8524
  3. Kondrup J et al. ESPEN Guidelines for Nutrition Screenin 2002. Clinical Nutrition. 2003; 22(4): 415–421
  4. Mizock BA. Risk of aspiration in patients on enteral nutrition: frequency, relevance, relation to pneumonia, risk factors and strategies for risk reduction. Curr Gastroenterol Rep 2007;9:338–44.
  5. Montejo JC. Enteral nutrition-related gastrointestinal complications in critically ill patients: a multicenter study. Crit Care Med 1999;27:1447–53.
  6. Gungabissoon, et al Prevalence, risk factors, clinical consequences, and treatment of enteral feed intolerance during critical illness. JPEN, 2015;39 (4): 441-8
  7. Mehanna HM, Moledina J, Travis J. Refeeding syndrome: what it is, and how to prevent and treat it. BMJ. 2008;336(7659):1495-1498. doi:10.1136/bmj.a301NICE
  8. NICE guidelines: Nutrition support for adults: oral nutrition support, enteral tube feeding and parenteral nutrition. Clinical guideline [CG32] 2006