Nutrison Protein Plus

Nutrison Protein Plus

Ernæringsmæssig fuldgyldig sondeernæring til patienter med et øget proteinbehov. Lavt indhold af kostfibre. Tilsat fiskeolie. Glutenfri og laktosefattig.

Produktdatablad

Nutrison Protein Plus er en ernæringsmæssig, proteinrig (20 E%) fuldgyldig sondeernæring til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring hos patienter med en fungerende mavetarmkanal, fx i forbindelse med metabolisk stress.

Nutrison Protein Plus har en energitæthed på 1,25 kcal/ml og er fuldgyldig ved 1200 ml (1500 kcal). Proteinkilderne er kasein, valle, ært og soya. Den moderat forhøjede energitæthed imødekommer kroppens behov for energi ved stress og infektion. Proteinkilderne i Nutrison Protein Plus er kasein, valle, ærter og soya . Denne blanding af animalske og vegetabilske proteiner giver en aminosyresammensætning, som følger de nyeste anbefalinger fra WHO (1). Produktet indeholder fiskeolie som tilfører eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA).

Fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
Se produktdatablad for information om allergener, ingredienser og næringsindhold.

Læs om ideel proteinkvalitet og god tolerance med Nutricias proteinblanding her

Indikation

Sondeernæring til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. Egnet som eneste kilde til ernæring.

Anbefalet dosering

Ernæringsmæssig komplet ved 1200 ml (1500 kcal), eller som supplement til almindelig kost i henhold til ordination. Dosering er individuel og bør ordineres af læge eller klinisk diætist.

Kontraindikationer

Uegnet til spædbørn, patienter med galaktosæmi eller intolerance mod et eller flere af produktets ingredienser.

Forholdsregler

Anvendes med forsigtighed til børn 1-6 år. Må ikke anvendes intravenøst.

Brugsanvisning

Enteral ernæringspumpe anbefales. Ved brug af gravity set bør anvendes ch ≥8. Omrystes inden brug og anvendes tempereret.

Holdbarhed

12 måneder fra produktionsdato. Efter åbning 24 timer under forudsætning af aseptisk håndtering. Holdbarhedsdato fremgår af pakningen.

Opbevaring

Uåbnede pakninger opbevares tørt og mellem 5-25ºC. Åbnede pakninger opbevares i køleskab og anvendes inden 24 timer. Tilsluttet det lukkede system kan Nutrison Protein Plus hænge 24 timer ved stuetemperatur.

Vareinformation

Nutrison Protein Plus, 500 ml
Nutricia varenummer: 132373
Salgsenhed: 12 x 500 ml pack

Nutrison Protein Plus, 1000 ml
Nutricia varenummer: 132384
Salgsenhed: 8 x 1000 ml pack

Reference

(1) Food and Agriculture Organization of the United Nations – Report of an FAO Expert Consultation. [internet]. Italien. Rom. 2013. Retrieved from: http://www.fao.org/ag/humannutrition/35978 -02317b979a686a57aa4593304ffc17f06.pdf (p. 27).

Print Page