Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale samt patienter med recept.

Nutricias produkter er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge. Venligst bekræft at du er sundhedsfagligt personale eller har fået recept på nogle af vore produkter.

GA1 Anamix Infant

GA1 Anamix Infant

GA1 Anamix infant er en aminosyrebaseret spædbarnsernæring, som ikke indeholder lysin og med et lavt indhold af tryptophan, til ernæringsmæssig håndtering af glutaracidæmi type 1 hos spædbørn fra fødslen til 12 måneder

Log ind med dit kodeord for at downloade databladene.

Har du glemt dig kodeord eller er du ny bruger? Ikke noget problem! Send en mail til: hcp-access-dk@danone.com og modtag dit kodeord.

GA1 Anamix infant indeholder essentielle og ikke-essentielle aminosyrer, kulhydrat, fedt, kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Indeholder de langkædede fedtsyrer (LCP), arachidonsyre (ARA) og docosahexaensyre (DHA) svarende til niveauet for brystmælk. Glutenfri.

Fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
Se produktdatablad for information om allergener, ingredienser og næringsindhold.

Indikation

Til ernæringsmæssig håndtering af glutaracidæmi type 1 (GA1) hos spædbørn fra fødsel til 12 måneders alderen. Kan bruges som supplement op til 3 årsalderen.

Anbefalet dosering

Brug den mængde produkt og det blandingsforhold, som anbefales af lægen eller diætisten. Dette afhænger af patientens alder, kropsvægt og medicinske tilstand

Forholdsregler

Dette produkt skal gives sammen med en anden kilde til protein, f.eks. brystmælk, modermælkserstatning eller anden kilde til ernæring for at dække behovet for lysin, tryotophan og væske samt patientens generelle ernæringsmæssige behov. Kun til enteralt brug. Må ikke indgives parenteralt. Ikke egnet som eneste ernæringskilde

Brugsanvisning

Brug altid den måleske, der følger med dåsen, for at få den rigtige dosering. Til hver måleske (5 g) pulver tilsættes 30 ml vand for at opnå den anbefalede koncentration (15 % vægt/volumen). I begyndelsen kan en lavere fortynding være nødvendig for at sikre god tolerance. Ikke-sterilt, pulverbaseret ernæringsprodukt. Skal tilberedes umiddelbart før brug. Må ikke koges eller varmes i en mikrobølgeovn. Rester af tilberedt blanding i flasken, der ikke bruges inden for en time, skal kasseres. Må ikke opvarmes igen under måltidet Se produktdatablad for mere information.

Opbevaring og holdbarhed

Uåbnet produkt opbevares tørt og køligt. Efter åbning anvendes indholdet inden for 2 uger. Sæt altid låget på beholderen efter brug. Mindst holdbar til-dato: se bunden af dåsen.

SE DENNE TUTORIAL OM INDHOLDET AF GOS/FOS I PRODUKTET HER

GA1 Anamix Infant indeholder fiberblandingen GOS/FOS. I denne informationsfilm kan du lære mere om, hvad GOS / FOS er, og de dokumenterede sundhedsfremmende fordele, dette giver.

Vareinformation

GA1 Anamix Infant
Nutricia varenummer: 146549
Salgsenhed: 3 x 400 g dåse
Print Page